Hos makemedia kan du få hjælp til det meste


Nedenfor kan du se forskellige supplerende ydelser, du kan få direkte hos eller gennem makemedia.
Søger du hjælp til noget, du ikke ser på listen, er du meget velkommen til at sende en forespørgsel.

Animerede bannerreklamer

Med HTML5 og Javascript kan man vise sine bannerreklamer med animerede effekter. Denne teknik har overtaget standarden efter Flash, fordi den kan ses på alle enheder, i alle browsere og på alle styresystemer uden at det kræver en installeret player.

Teknikken er også anvendelig i forbindelse med demoer, introer, teasere m.m.

produktfotografering

Produktfotografering

Jeg har arbejdet en del med fotografering af især smykker og mindre produkter. Derfor kan du også få lavet optagelser af dine produkter hos makemedia, f.eks. katalogbilleder til din webshop og dine trykte kataloger, eller særligt lækre højkvalitets coverbilleder til præsentation af dit produkt.

Løsninger i flere kvalitetsgradueringer.

Læs mere her

Billedmateriale

Billedmateriale

Alle former for billedbehandling tilbydes.

Måske har du allerede nogle billeder du gerne vil have på din side - dem kan jeg behandle og optimere, så de fremstår bedst muligt.

Hvis ikke du selv har egnet billedmateriale, findes der masser af muligheder for at købe stockbilleder på nettet, som kan skabe stemning på din side.
De kan dog godt virke lidt anonyme, så originalt og personligt billedmateriale er at foretrække.

grafiske ydelser

Logo og tryksager

Rentegning af dit logo, så det kan skaleres i alle størrelser og bruges i en hvilken som helst sammenhæng på skærm eller tryk, eller design af helt nyt logo.

Opsætning af visitkort og andre markedsføringsmaterialer, som du kan uploade direkte til f.eks. Vistaprint, billigTryksag.dk eller lignende online-tjenester.

Du kan også få hjælp til opsætning af annoncer, materiale du selv printer, opstilling af faktura til brug i Excel og meget andet.

facebook

Facebook

Mange firmaer har i dag også en Facebookside ud over deres egentlige hjemmeside. Næsten alle typer af virksomheder kan få gavn af Facebook annoncering samt muligheden for at nå helt ud til deres målgruppe på en uhøjtidelig og interagerende måde.
Man kan helt ned til mindste detalje indkredse sin målgruppe, så annoncens indhold rammer plet.

Facebook tilbyder et hav af muligheder for virksomheder, så når du har fået opsat dit firmas Facebookside med god tekst og billedmateriale, kan annoncering, kampagner, konkurrencer m.v. vise sig at være en endog særdeles god investering der booster din omsætning.

mailchimp nyhedsbreve

E-mailmarkedsføring

Opsætning af et flot nyhedsbrev med relevant, målrettet og interessant indhold kan være et virkningsfuldt middel til mersalg og vedligeholdelse af din kontakt til kunderne. Og her menes der ikke den irriterende form for spam man modtager uopfordret, men udsendelse af nyhedsbreve til de af dine kunder, der selv har tilmeldt sig din distributionsliste. Man kan godt optimere mulighederne for at få tilmeldinger på forskellig vis.

Jeg bruger tjenesten MailChimp, der bl.a. udmærker sig ved at have nogle særdeles anvendelige statistikværktøjer og kampagnestyringsfunktioner.

SEO og Google

Trafik på din side

Du ønsker jo at tiltrække så mange kunder som muligt via din hjemmeside, men hvis den ikke genererer den trafik eller omsætning du havde håbet på, så skal der sættes ind med seriøs SEO - søgemaskineoptimering - og/eller Google annoncering og Addwords, og med Google Analytics kan der hentes megen nyttig viden om dine besøgendes adfærd og om hvilke dele af din side, der fungerer og hvilke der ikke gør.

Jeg samarbejder med dygtige folk, når der skal ydes en særlig, specialiseret indsats på disse områder, så tøv ikke med at kontakte makemedia i denne sammenhæng.

Optimering af din sides hastighed, kan også betyde meget for om dine besøgende bliver på siden.
Der er mange knapper, der kan trykkes på for at give en bedre performance.

Læs mere om hastighed

Tekstforfatning

God tekst er vigtig!

En forudsætning for at det SEO arbejde, der laves på din hjemmeside skal lykkes, er, at du har gode, sigende tekster med en masse nøgleord.
Det skal naturligvis også være tekster der fænger og sælger dit produkt, og det skal være appetitlige tekster, man får lyst til at læse videre i.

Brug derfor mange kræfter på din sides tekstindhold, eller få hjælp til det hos makemedia.